Moelven trækonstruktioner

Den rigtige løsning fra starten

En bjælke- og søjleløsning, der er projekteret og udført rigtigt fra starten, kan være med til at sikre et kvalitetshus, som er fremtidssikret med hensyn til varmetab og tæthed. Ved projektering og opbygning af den bærende konstruktion skal der således tages højde for både kravene til energioptimale løsninger og en enkel, sikker og entydig montage.

Moelven BjælkeSystem opfylder fremtidens krav til husets konstruktioner:

• Teknisk optimale løsninger til lavenergibyggeri.

• Stærke kvalitetløsninger i både de bærende konstruktioner og det færdige byggeri.

• God totaløkonomi (materialer og montering).

Kerto®

Kerto® LVL produceres med fiberretning af alle finérlag i samme længderetning. Det giver egenskaber som ensartet fugtighed og formstabilitet uden krumninger og vridninger.

Kerto® består af 3 mm tykke finérlag af gran. Finérlagene sammenlimes, og fiberretningen orienteres i længderetningen for Kerto-S (bjælker, gulvstrøer og taglægter), mens Kerto-Q har indlagt tværliggende finérlag, som gør den egnet som både bjælke og plade.

Kerto® er limet med en phenol-formaldehyd-lim mellem finérlagene og med en melaminlim i yderfinérens skarring. Dette gør Kerto® egnet til alle tre anvendelsesklasser, dog med krav til træbeskyttelse i anvendelsesklasse 3.

Kerto® fås i mange forskellige dimensioner, som udspringer af en produktionsbredde på 1800 eller 2500 mm - dette forklarer standardhøjderne.

Kerto® kan desuden skæres til næsten alle ønskelige bjælkehøjder eller pladebredder. 

 

I-bjælker

Metsä Wood I-bjælke består af lamineret træ (LVL) i kvaliteten Kerto-S i flangerne og plademateriale OSB 3 (Orientated Strand Board) i kroppen.

Metsä Wood I-bjælken har følgende egenskaber:

• lav vægt

• dimensionsstabilitet

• lange længder

• reduktion af kuldebroer

• nem montering af installationer

• let bortskaffelse eller genanvendelse

I-bjælker anvendes til etagebjælker, tagbjælker, åsekonstruktioner, ribber i træbaserede elementer og store konstruktionshøjder.

Kun i anvendelsesklasse 1 og 2.

 

Lamelspær

Lamelspær er færdige rammer fremstillet af Kerto-S og Kerto-Q, samles på fabrikken og leveres på byggepladsen som et montagefærdigt byggesæt.
Et sådant rammespær kan med sin lave vægt og konstruktionsform indgå som bærende konstruktion i de fleste bygningstyper.

Lamelspær anvendes især til industri-, landbrugs- og boligbyggeri.

 

Limtræ

Limtræ er bjælker, søjler mm. med store styrke- og stivhedsegenskaber.

Limtræ fra Moelven er fremstillet af granlammeller nedtørret til 12%. Det medfører, at der kan leveres et stærkt og formstabilt produkt, som er klar til indbygning.

Limtræ er fremstillet af det bedste råtræ fra Norden, limet sammen ved hjælp af phenol-formaldehyd-lim, hvilket  gør limtræ til er "grønt" byggemateriale med mange anvendelsesmuligheder. Limtræ kan anvendes i alle 3 fugtklasser og i meget aggressive miljøer.

Moelven Töreboda leverer limtræ til Danmark

Fabrikken startede 1919 og er verdens ældste limtræsfabrik - i dag er det en af Europas ledende fabrikker af limtræ. Foruden produktion af standard- og specialbjælker tilbyder Moelven Töreboda kvalificerede rådgivning via Moelven Danmark. Tag gerne kontakt allerede i projektstarten. Der udvikles specialkonstruktioner efter behov.

Limtræ kan leveres således:

  • Længder op til 31,00 m
  • Bredde fra 42 mm til 215 mm (for større dimensioner tag venligst kontakt til os)
  • Højde op til 2000 mm (for større dimensioner tag venligst kontakt til os)
  • Tilpassede længder og med forarbejdninger.

Limtræ anvendes til bærende tagkonstruktioner, etageadskillelser, åsekonstruktioner, rammekonstruktioner, søjler og remme.

Brug PRODUKTVÆLGEREN til at finde produkter til bærende konstruktioner
Leder du efter Kerto, I-bjælker, lamelspær, bjælker, strøer, lægter osv - tryk her
Udvikling af produkter og koncepter
Henrik Hviid Pedersen
Salgsingeniør, forretningsudvikling Team Beam
Tlf. 23 63 59 60, fax 43 43 63 43
hhp@moelven.dk